mandag den 31. oktober 2011

Venner


Håber I alle har haft en go´ weekend!

Har helt glemt at vise Jer Bambi´s nye ven, Gåsen.

5kr måtte jeg slippe til et lokalt garage-salg.

Anna´s eneste kommentar til det var:"Ej moar den gås er altså mega grim"...........

Jeg synes nu at de klær hinanden meget godt.

Håber at I får en dejlig diset mandag, jeg skal til samtale med Emil´s dagplejemor,
og glæder mig til, at vi alle skal møde hinanden.

lørdag den 29. oktober 2011

Så nåede jeg 100


Tilføj billedtekst
Så skyder jeg min første give away igang!!

I anledningen af, at jeg nu har rundet 100 faste læsere. Det er utroligt! Jeg elsker alle Jeres kommentarer og nyder, at I følger med i, hvad jeg render og bruger tiden til!

Reglerne er meget enkle.

Har du lyst til at deltage og vinde 1 sæt ugler efter eget valg(?), så skriv en kommentar til mig + hvilke ugler der ville passe bedst hjemme hos dig.
Hele familien samlet!


Brune nuancer
Gul/orange
Lyserøde/tøsede
Svagt blålige
De lilla´e
De grønne

Jeg trækker en vinder den 9. november 2011

Held og lykke til alle.

Hvem mon...

...bliver nr. 100 og udløser min give away???????????

Spændingen stiger!

fredag den 28. oktober 2011

Glæden er stor


Den 9. september (dog i år) fik jeg endnu en skøn Award!

Denne gang var det søde Dorthe med bloggen rumpetski der havde været forbi min blog og fundet mig værdig til at modtage den. Skønt, absolut skønt og jeg bli´r gang på gang rørt over de søde ord der bliver skrevet om mig og min blog.

Dorthe skrev dengang om mig:"...fordi hun har en dejlig kreativ blog, som jeg næsten lige har opdaget."

Reglerne for awarden er som altid
Man skal linke til den blogger, man har fået awarden af.
Desuden skal man give awarden videre til 5 bloggere, som har under 100 faste læsere.
Og så skal man svare på 5 spørgsmål. Det har jeg tidligere gjort HER 

Men I skal da ikke snydes for 5 hurtige om mig!
1) Jeg kan spise 1 hel Rittersport UDEN at få kvalme
2) Jeg er en tænker
3) Jeg ku´ godt tænke mig et barn mere (hvis man så bort fra større bil, ekstra værelse, helbred osv osv)
4) Når jeg bli´r fuld ender det næsten altid med at jeg danser på bordene
5) Min yndlings-serie er klart "Kongen af Queens"

Nye awardmodtagere:
Jeg skal give awarden videre til 5 andre bloggere, som har under 100 læsere.
OhDeerSister Bloggen her får min første award. Søstrene Tina og Heidi laver de skønneste smykker(!) De er super kreative, så smut forbi og besøg deres blog og webshop.

Fantastiske Sommerfugl Kan man andet end elske Tina??? Nu har jeg jo så mødt hende in real life, sprudlende af energi, lækker humor og stort smil. Tina syer og er multi-kreativ. Hendes blog er et skønt pust til hverdagen.

Tungelunden Karina´s blog er bestemt også et besøg værd! Det var Karina der gjorde mig mega lækker-sulten med hendes hjemmelavede karameller (tror faktisk det er dem hun nu har på sin header)... Jeg har opskriften liggende, tror de skal laves til jul.

Canika Filt og Stads Rosita er mega dygtig til alt muligt! Hun har lige forsynet sine piger med de fedeste onepieces, ahrmen jeg forstår ikke hvordan hun gør(?) Tjek bloggen ud og blev inspireret.

Junidusen Maikens blog "faldt" jeg over fordi hun syer nogen skønne tasker! Håber hun vil tage imod min award.

Puha det er noget af et arbejde at modtage en award (men på den gode måde), nu vil jeg finde gulvspanden frem og få gjort badeværelse rent.

Rigtig go´ weekend til Jer alle derude.





Deja vu



Fik deja vu (af fransk: déjà vu: "allerede set", udtales [desja'vy]) er betegnelse for det fænomen at man mener at have oplevet den nuværende situation engang før) den anden dag, da Emil fandt ud af, at han kan bruge brevsprækken som udkigspost(!)

Andre end mig der husker denne børnetime?



(Altså hvad man ikke kan finde på YouTube, det er da utroligt!!!!)

Kan se vi nærmer os 100 faste læsere, så jeg må hellere blive færdig med de sidste ugler og få skudt den give away igang, som jeg har lovet.

onsdag den 26. oktober 2011

Skal du have noget fragtet til Italien f.eks.?

http://www.betransport.dk/

Total lækker latsbil hva´ *griner*.......(Victor er ihvertfald forelsket)


Men det bliver altså "min nye verden"(!)


Pr. 1. december skal jeg sidde på kontor hos Børge Ernø Transport A/S


Et transport-firma som ligger her i byen og som kører i Tyskland, Holland, Østrig, Italien, Polen, Tjekiet, Slowakiet, Ungarn, Romanien, Bulgarien, Grækenland, Tyrkiet, Ukraine og Balkan hvoraf hovedparten af alle transporterne udføres til Italien og er levnedsmiddeltransporter.


Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang, en meget underlig fornemmelse, at gå fra at føle at ens barsel "smuldrer" væk, og til at tænke uh-uh jeg skal snart i gang igen, og det bliver spændende!!

lørdag den 22. oktober 2011

Ta´ dig sammen og kom i gang!

LANGT om længe er tæppet til mandens søde moster nu færdigt!

Casual

Pænt

Bagsiden

Closeup
Så er der bare tilbage at få det pakket ind og afleveret.
Super skøn fornemmelse!

....for hold da k... det har været en lang proces(!)
Jeg har valgt denne gang, at sy det med "tykt" pladevat - og det kan ikke anbefales. Tæppet er tungt (hun skal nok ku´ holde varmen i det) og det er tykt!
Så fik jeg også lige syet det forkert sammen, så jeg måtte have et nyt bagstykke på! + at kanterne derfor blev enormt tykke, så kantbåndet kunne knap nå da jeg syede det på......og for at det ikke skal være løgn, så opdagede manden et hul i stoffet på bagsiden(!!!!!) lige da jeg var færdig og viste ham det. Det blev pænt lappet med en hæklet blomst, så må det blive sådan.........(godt jeg er færdig)

fredag den 21. oktober 2011

En ny epoke


.......jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange gange jeg har drømt om den dag, hvor jeg skulle skrive disse ord!


Nu er det gjort, og opsigelsen er afleveret.......

Nu starter en ny epoke i mit liv....

Nu skal jeg lære nye mennesker at kende

Nu skal jeg lære, at arbejde med et for mig helt nyt område

Nu var tiden der

Nu tog jeg chancen

Nu er jeg klar

Nu sker det.....Here I come



Fuck hvor er jeg

glad for det valg jeg har truffet,

lettet over at jeg har fået sagt op,

stolt af mig selv, over at jeg turde!


Yes! De fik mig ikke ned med nakken!




...og endnu engang vender jeg tilbage til Danser med Drenge og deres fantastiske tekster!

Kan I alle have en skøn skøn weekend!
Knus

torsdag den 20. oktober 2011

Findes der noget bedre?

End at få besøg af ens dejlige veninde!?

Alice og mig hyggede forleden.

Jeg blir´ aldrig træt af at snakke med mine veninder, synes vi kan drøfte enormt mange ting. Vi er ikke altid enige, men vi lytter til hinanden og er der for hinanden.


Lille Julian var også med, og Emil var bare klar på at lege............meeeen Emil må liiiige vente et par måneder endnu.

tirsdag den 18. oktober 2011

Kender I følelsen



....hvor man bare har lyst til at skrige helt vildt højt(?).....altså absolut sådan på den virkelig fede måde!

fredag den 14. oktober 2011

Who me? I´m a golden girl!

Mine smykker betyder utrolig meget for mig!

Jeg kan ikke undvære dem, og har enormt svært ved at tage dem af for at bruge nogen andre. Derfor går jeg sjældent med "mode-smykker", det er faktisk kun mine øreringe jeg skifter dagligt alt efter humør.

Håber I har lyst til at høre lidt om mit guld!


Min "prinsessering" symboliserer fødslen af min dejlige, store, eftertænksomme pige Anna.

Min "Mary" ring havde jeg ønsket mig lige siden jeg ventede Victor. Jeg ville have købt den, da Victor var omkring 1 år, men den var steget så meget i pris, at jeg endte op med at købe én anden istedet. Synes, at jeg også ville have en ring, der skulle være et varetegn på min drengs fødsel.


Derfor købte jeg en ring med en blå sten i (drenge-farve), men øv den går jeg faktisk sjældent med(!) fordi den nemt river og kradser børnene....

Da jeg fyldte 30 år havde min kæreste (nu mand) købt "Mary" ringen til mig.
Jeg vil aldrig glemme den morgen, hvor han kom med den lille æske (jeg var sikker på, at han havde købt en ny cykel til mig).
Ringen betyder ufattelig meget for mig. Jeg synes den er så enkel og smuk. Jeg besluttede også hurtigt at få indgravet vores citat i den.


Guldringen med den røde sten er faktisk min oldemor, Dora´s, vielsesring. Den er så tynd og slidt, men jeg elsker den. Jeg har regnet mig frem til, at Dora og Bertel må være blevet gift omkring 1875.

Fordi Dora og Bertel (mine oldeforældre) fik 14 børn, hvoraf Astrid døde af kræft da hun var 35 år. Min mor er faktisk opkaldt efter hende. Nå, men de fik hele 2 hold tvillinger (tænk sig engang), hvoraf min bedstefar Hans og hans tvillingebror Otto var de yngste og de blev født i 1914. Så har jeg regnet mig frem til, at hun nok har været 38 år, da hun fødte dem.

Min mormor har så fået ringen på et tidspunkt, hun kan desværre ikke huske i hvilken forbindelse.
Hun fik den røde sten sat i og forærede den til min mor, da hun blev konfirmeret. Det må have været midt i 60´erne.

Nu er den så tilkommet mig, tror jeg overtog den, da jeg gik i gymnasiet, fordi min mor ikke kunne passe den mere og jeg skulle til fest i en rød kjole.

Man kan stadig skimte indgraveringen af min oldefars navn, Bertel.


(Nu blev jeg vist helt nostalgisk igen!!)

Så er der jo også min vielsesring.
Need I say more?

Den ring har så mange betydninger for mig og den skal aldrig forlade min højre ringfinger.

Vi valgte en helt glat guldring, fordi jeg synes det hører sig til(!)
Er den ikke bare helt enkel og smuk!


Og til sidst min halskæde, som jeg fik af den stolte far, da jeg fødte Emil.
Også den har jeg sukket efter i mange år. Vi var faktisk så heldige at finde den hos en guldsmed, som ikke havde fået justeret priser, så vi fik den til "gammel" pris, for hold op hvor guldpriserne er steget!!


Har du også smykker der betyder noget helt specielt for dig?
Fortæl, fortæl, jeg lytter gerne!

onsdag den 12. oktober 2011

Emil og hans spisen...


Det går fremad.....sådan stille og roligt. Ikke fordi Emil er kræsen, men han er bare ikke sådan vildt sulten tænker jeg(!) Så vi jubler, når han åbner munden mere end 6 gange.

Her til eftermiddag lavede jeg igen-igen en sutteflaske (60ml). Sagde til Anna og Victor at jeg lige gik ind i soveværelset og prøvede at gi´ Emil lidt (så ved de, at jeg ikke vil forstyrres *griner*)

Fandme så om han ikke for første gang suttede korrekt på plastiksutten og "slugte" de 60ml!!!!!?????
Åh hvor var det en dejlig fornemmelse.
Emil er jo snart 10mdr nu, og med den fart han har på, så har han brug for lidt mere næring.

Han er nu puttet, atter med 60ml modermælkserstatning i maven + et lille nat-nat sut ved mor :)

torsdag den 6. oktober 2011

Bling-bling

På lørdag har jeg sammen med hende her arrangeret en tøse-komsammen-vi-skal-hygge-os-"fest"!

Vi har begge inviteret nogen skønne kvinder i deres bedste alder(!)
Kvinder med for stor en husholdning, for meget vasketøj og alt for mange børn *griner* (jeg glæder mig helt vildt)

Hver især skal medbringe noget mad som vi har koordineret, f.eks. skal én medbringe 2 tærter, en anden 4 poser nachos + cheddar ost osv. Vi sørger for husly, salatbar og drikkelse og ser virkelig frem til at tage imod alle tøserne.

Der skal SNAKKES, hygges, grines, drikkes og spises lækker lækker mad.

Til anledningen har jeg fundet én kjole frem fra bagerst i skabet, nu skal den sgu luftes igen!!!


Det blir´ for fedt at tage imod tøserne iklædt palietter!

I skal også lige se, hvad jeg fik købt i genbrug i går. I kan jo nok forstå at den SPRANG mig i øjnene!


Den er SÅ FLOT og den fineste gule klare farve! Jeg elsker den.
Kasseapparatet klingede 59kr, så den ødelægger bestemt ikke budgettet.
Virkelig et fund!

Så i morgen når de store er afleveret skal hytten endevendes(!) Der skal ryddes op og gøres grundigt rent. Pudses vinduer og gøre det hele lidt lækkert og klar til partyyyy!

Hvad skal Du lave i weekenden?

Kærlig hilsen Libbie

Hassan & Hussein

Billede lånt hos BBC News UK
Var der andre end mig der stortudede i går da dokumentar-udsendelsen om de siamesiske tvillinge drenge Hassan & Hussein blev vist på kanal4???

Den var SÅ gribende!

Heldigvis forløb den 14 timer lange operation godt og drengene blev adskilt.

mandag den 3. oktober 2011

Lige lidt kulturel reklame

Søndagsudflugten gik til Højer sluse, udkantsdanmark når det er allermest øde til trods for, at Højer by både har en velfungerende Idrætsefterskole, en meget fancy Design efterskole, Højer laver nogen af Danmarks bedste pølser og så opdagede jeg også, at Højer har sit eget pottemageri

Nå, men her nød vi sammen med mormor, morfar og onkel Palle den flotte og meget tankevækkende udstilling "100 steder at huske før de forsvinder" læs evt. mere om den HER og se evt. lidt live optagelser fra udstillingen HER


Vejret var super skønt, varmt og herligt. Jeg havde smurt lækre sandwich til os alle, mormor havde sørget for kaffe og ungerne fik naturligvis også en is.

Anna og morfar i dyb samtale!
Anna var meget optaget af, hvad billederne betød, og hvad meningen med det hele var.
Man kan godt mærke, at hun blir´ en stor pige med mange tanker!


Og bette Emil var selvfølgelig også på opdagelse. Han funderede nok mere over hvad græsset kunne bruges til(!)
Men hermed har jeg slået et slag for, hvor I kan tage hen og holde den næste familie-hygge-eftermiddag.
Det er bestemt en udstilling, der virkelig er et besøg værd!

Udstillingen er i Højer frem til den 23. oktober 2011

lørdag den 1. oktober 2011

Sol, sol skin på mig!

Victor´s kreation fra børnehaven

Lørdag´s status:
Anna har haft en veninde sovende, de hygger på værelset.

Victor har besøg af bedste-vennen Jens. De saver og hamrer udenfor i solskinnet.

Emil er lige vågnet og sidder i barnevognen og kigger på drengene.

Manden er på overarbejde (stakkels ham i dette skønne vejr, han må forkæles lidt ekstra i aften).

Og mig(?) Jeg har ryddet op, ordnet vasketøj og er klar til at ligge rent på sengene.

Energien må være solens skyld(!)