Kære alle
Tusind tak for
søde opmuntrende ord/bemærkninger/kommentarer på mit tidligere indlæg!
Sindets tilstand er nu på vej den rette vej igen..
Jeg vil prøve at gøre historien kort:
...Emil´s dagplejemor er oprindelig uddannet speditør, og hun har fået et godt tilbud fra sin tidligere arbejdsgiver. Et tilbud, som hun valgte at takke ja til. Derfor stopper hun med udgangen af december måned. Man har, her i kommunen, en opsigelsesvarsel der hedder løbende måned + 1 måned. Så hun har skam fulgt reglerne.
Og selvfølgelig skal hun jo også følge sit hjerte og gribe chancen når den byder sig(!)....bare øv at det lige ramlede sammen med, at min lille guldklump skulle køres ind....
Jeg blev i går "tilbudt" en ny dagplejemor, men kommune-damen blev vist bange for mig, da jeg
mildest talt skabte mig i telefonen. Jeg blev derfor ringet op i dag, og hun havde nu et nyt tilbud til os.
Denne gang smilte jeg og sagde tusind tak (
med min mest blide røst). Emil´s nye dagplejemor kender jeg (også) - det er jo lidt problematikken ved en lille by, vi kender alle hinanden og har ofte også en mening om alle...
Så mandag morgen kl.8.15 holder vi "overflytningsmøde", og så blir´ jeg lidt dernede sammen med Emil, så han kan se hende an. Ja, og så har vi tirsdag, onsdag og torsdag til at køre ham ind!
Det er absolut ikke fedt, men nu fjerner jeg alle grimme tanker fra mit hovede og kigger på min lille søn, som jo er sej, og han skal nok klare det.
Så må jeg tude lidt ekstra når jeg cykler mod mit nye arbejde.........
(...og jeg ved det, jeg er
mor med stort M...og tager mine 3 unger under mine vinger og vil det bedste for dem i hele verden (faktisk et ret godt billede)) men vil vi ikke alle det???....
Mange varme tanker fra Libbie