tirsdag den 24. december 2013

Rigtig glædelig jul

 
Jeg ønsker Jer og Jeres familier en rigtig glædelig jul samt et godt og lykkebringende nytår.
 
Jeg trækker stikket ud i juledagene men vender stærkt tilbage i 2014
 
Tusind tak for mange skønne og ærlige kommentarer i året der nu snart rinder ud.
 
I gør det værd at blogge.
 
Kærlig hilsen Libbie

fredag den 20. december 2013

I´m leaving the office

 
Sidste dag, så er det juleferie, top nice(!)
Glæder mig til de lange morgener i nattøj, ro på, tændte stearinlys, kan I mærke det?

torsdag den 19. december 2013

tirsdag den 17. december 2013

Veninde kom-sammen

 

For efterhånden lang tid siden kom der en pakke til mig, det var vel nærmest en "trøste-præmie",
fordi jeg måtte takke pænt nej til at stå på den røde løber til premiere på den danske
film om travlegenden Tarok. Imperial ligger simpelthen bare for langt væk når man bor
midt i den sønderjyske muld.. Det ville ellers have været en stor stor oplevelse.


But anyway, jeg fik tilsendt denne skønne pakke fra Baby Tarok, som jo er direkte
oldebarn til Tarok. Ja det lille føl har endda sin egen facebook side lige her
 
Så jeg tog en hurtig beslutning og bestilte pladser i den lokale biograf.
Herefter inviterede jeg 3 skønne veninder til frokost (& Asti) med efterfølgende tur i biffen.



Alle 3 veninder er gamle hestepiger ligesom mig selv, og nøj hvor vi nød filmen.

Vil lige sige, at ingen af dem opdagede, at jeg tog dette billede under filmen,
synes det er ret fedt at alle sidder og nyder filmen så meget!

Men Anne-Grethe Bjarup Riis har gjort det igen!
Filmen er så flot og rørende og ikke mindst meget humoristisk. Den har fået
mange dårlige anmeldelser, hvilket jeg slet ikke forstår. Vi var blown away af historien
om den lille familie, som kæmpede for at overleve i et Danmark, som var undervejs mod
industrialiseringen og stærkt indtog af amerikanernes måde "to do it".

Vi var alle ret enige om, at det ikke er en film for nogen af vores mænd, men at vi som
kvinder/mødre kunne sætte os ind i mange af filmens karakterer. Hvor hårdt det måtte
være for konen, præmisserne for hendes ægteskab, og hvad manden kunne tillade sig
uden overhovedet at tage hende med på samråd. Svigerdøtrene, som kom til og pludselig
var en stor del af familien, hvor den dominerende far fyldte rigtig meget.

Og så smukke, lynhurtige og ivrige Tarok som tryllebandt hele sit publikum og blev
Danmarks travdarling nr. 1, så er jeg alligevel så meget hestepige at jeg måtte synke
en stor klump og knibe en tåre da Tarok dør i slutningen af filmen.

Jeg kan kun anbefale alle at se filmen og måske gøre som mig, lave en lille fest ud
af det. Det er ihvertfald ikke sidste gang jeg sender bud efter mine 3 skønne veninder!

onsdag den 11. december 2013

Nu var det min tur

 
I så mange år som jeg kan huske tilbage har min dejlige mormor fyldt den ene kagedåse
efter den anden. Hun bagte konstant og havde altid en kringle eller to i fryseren.
 
Min mormor er født i 1928, ud af en stor søskendeflok, hun har arbejdet alle dage,
tjent på gårde, lavet mad til fester, arbejdet på et børnehjem og aldrig klaget.
 
Men min mormor bliver gammel nu. Hun har fået konstanteret alzheimers
og hukommelsen svigter mere og mere. Hun kan ikke længere huske, hvordan hun starter
sin vaskemaskine, og nogen dage kan hun ikke finde sit soveværelse.

Det er hårdt, men heldigvis har vi hende tæt på og alle børnene elsker at besøge hende.

Min mormor har altid stået både mig om min storebror meget nær.
Hun har altid været der for os. Jeg har gjort hende til oldemor 3 gange og tænker,
at jeg faktisk er enormt heldig stadig at have hende i mit liv.

Hun festede med til mit bryllup, så mig blive fulgt op af kirkegulvet af min dejlige far,
og var vidne til at jeg blev gift med den dejligste mand.
Det var ligeså vigtigt for hende, som det var for mig.

Den anden dag kørte Emil og mig op til hende og bagte brunkager.
Hele hendes lille hjem duftede dejligt af jul, og vi nød at være sammen i det lille køkken.

Nu var det min tur til at fylde hendes kagedåse.

Glædelig jul til Jer alle.
 

tirsdag den 10. december 2013

Give Away // Fordi julen fortjener det bedste

 
I går kom jeg hjem til disse lækkerier fra Løgismose
 
Løgismose er Netto´s svar på gourmet produkter. De kører et unikt samarbejde, som
går ud på at kombinere gourmet og discount. Gourmet i hverdagen, kalder de det.
 
Holdningen bag Løgismoses produkter er, at de skal være de bedste i
deres kategori i dagligvarehandelen. Vi udvælger bevidst leverandører, som har
en holdning til råvarerne, selve produktionen og til det færdige produkt.
 
Produkterne ser virkelig lækre ud og umiddelbart tror man jo, at alle produkterne er
produceret med håndkraft på det lækre slot som afbilledes på mærkaterne...
Men det er nok også det drømme scenarie, vi som forbrugere skal ledes hen på.
 
Netto siger, at julen fortjener det bedste!
 
Hvor har de da ret!
 
Derfor har de også lanceret en række film, i samarbejde med dygtige kokke,
som viser hvordan julemaden tilberedes og gøres ekstra lækker.
 
Se med her det er vældig inspirerende og opskrifterne deler de naturligvis også.
 
Jeg skal ihvertfald afprøve opskriften på risalamande, som i min verden er en overset dessert!
 
Mon den virkelig kan være bedre end Karoline´s ??

Jeg vil løbende i resten af december måned smage og nyde produkterne,
anbefale og viderebringe til Jer mine skønne læsere.

Men I skal jo ikke snydes!

Derfor kan I vinde et gavekort på 200kr til Netto

Alt du skal gøre er at ligge en kommentar herunder og skrive,
hvad du som det første vil putte i kurven, hvis du vinder

Jeg trækker en vinder på min fødselsdag den 15. december

mandag den 9. december 2013

R.S. puden

 
Anna´s pude er nu fyldt og færdig

Teknikken er simpel og set på pinterest

Hun har faktisk også lavet én til sin mormor, den skal I ikke snydes for at se.
Vil huske at tage et billede af den. Ikke et øje var tørt!

onsdag den 4. december 2013

Tja, why not...?

 
 
Jeg er blevet en vaskeægte Buzzador, og min første opgave bliver at teste
Dettol istedet for den håndsæbe vi normalt ellers bruger.
 
Dettol No-Touch Hand Wash System slår på at den mindsker spredningen
af bakterier og virus, jeg tænker, at når man pumper på den normale sæbepumpe,
jamen så vasker man jo fingrene bagefter...(?)
Jeg ved naturligvis godt at et "gammeldags" stykke sæbe er en sand bakteribombe
som bare ligger og ulmer.
 
Nå men jeg synes systemet her er vældig smart, og jeg tænker, at det måske gør
håndvaskning lidt mere til en leg for børnene.
 
Har du lyst til at blive en Buzzador og Buzze forskellige produkter?
Så send mig en mail

Onsdagstanker

 
 
Elsker når byen er pyntet med smukke julelys.... Blå og røde lys er ikke smukke!
 
Tænker alle mon ligeså meget over al´ting ligesom mig?
 
Bliver jeg lykkeliger af at få flere Kähler ting?
 
Er der mon andre end mig, der kan spise en hel Rittersport uden at få kvalme?

Godt jeg ikke har en hund der skal luftes tidligt om morgenen...

Gad rigtig godt at læse Gillian Flynn´s Kvinden der forsvandt

Chokolade med lakrids....? But why! I don´t get it

Mads Langer, du har fat i den lange ende...!

Danskvand morgen, middag og aften. Ja tak.

Er der virkelig nogen der giver 1200kr for en flyverdragt til Deres børn?

Risalamande er en overset dessert. Bum.

Om 11 dage har jeg fødselsdag....34(!) Må man så stadig godt danse macarena?

Ku´ godt tænke mig, at prøve, at have små diskrete franske negle.

Med på en øde ø...(!) Min familie og kaffe

Er sikker på at Tommi elsker at ringe hver morgen og vække mig....
Jeg er et B-menneske
 

Håber I alle har nogenlunde styr på julen og at I får en dejlig onsdag.
 
Dette indlæg er stærkt inspireret af altid humoristiske Cecilie

tirsdag den 3. december 2013

En lille update


Tusind tak for alle Jeres søde, betænksomme og trøstende ord i mit forrige indlæg.
Hver og én betyder meget for mig, for ja det var dælme hårdt.
 
Jeg hentede Emil kl. 14.30 - havde ondt i maven helt op til.
Mødte en glad dreng der sad og spiste klementiner.
Han blev glad for at se mig, og skulle straks vise mig alle rum i børnehaven.
 
Dejligt!
 
Min mor skrev til mig i en sms i går: "Emil lærer at få tillid, for du kommer igen og henter ham"
 
Min mor er simpelthen min allerbedste sparringspartner!!!
 
-
 
Nu er Emil afleveret igen, denne gang på en helt anden stue og
til en ny meget sød og nærværende pædagog.
 
Han var naturligvis ked af det igen, men da jeg kom ned til døren, kunne jeg ikke høre ham mere.
 
....jeg tror dog at jeg henter ham tidligt i dag igen.....!
 
Må I alle have en dejlig jule-tirsdag
 


mandag den 2. december 2013

Børnehave start

 
Så blev det mandag den 2. december
 
Emil starter i børnehave
 
Min lille trygge dreng, som ikke er sådan helt vildt god til
store forsamlinger og fremmede mennesker.
 
Nu har jeg afleveret ham dernede, til pædagogen som han har mødt 4-5 gange før.
"Farvel Emil, mor skal på arbejde".....
 
Nøj hvor han græd, og hev i min jakke, ville ikke give slip.
 
Hvad gør det ved ham tænker jeg?
 
At jeg bare går, overlader ham til "en fremmed"
 
Jeg har det så dårligt!
 
Husker slet ikke hvordan hverken Anna eller Victor reagerede dengang..