tirsdag den 1. april 2014

Kristendom i børnehøjde

 
I torsdags var jeg til spaghettigudstjeneste sammen med Anna, Victor og Emil.
 Det er simpelthen så hyggeligt et arrangement, og jeg nød at der var plads til, at Emil
kunne gå rundt og udforske kirken under gudstjenesten, som er i børnehøjde.
 
For mig er kirken et dejligt sted at være.
Jeg er kristen og tror på, at der er mere mellem himmel og jord.
 
Jeg er døbt og konfirmeret.
Anna, Victor og Emil er også døbt og jeg er kirkelig viet.
Jeg har gået til babysalmesang med alle børn og har været rigtig glad for det.
 
Anna synger i kirkekoret og jeg nyder at overvære hendes sang.

Men dertil skal også siges, at vi har en dygtig præst, som formår
at gøre prædiken nutidig og interessant at høre på.
 
 Jeg stor-elsker når jeg i den travle hverdag har overskud til afbræk som disse,
jeg øver mig stadig i at være mere nærværende og trække luften helt ned i maven.

Søndag gjorde jeg bilen ren, alt imens Emil hjalp, senere serverede jeg eftermiddagskaffe
i det lune solskin på terrassen, imens alle børn legede i haven "se mig mor, se hvad jeg kan"

I går suste jeg hjem fra arbejde, fik Victor sendt afsted til fodbold. Fandt rygsækken frem
og gik sammen med Emil, på løbecyklen, ned og fik handlet.
Sådan én tur giver anledning til mange dybe samtaler med min 3-årige!

Hvordan stopper I op i hverdagen?

Har I fif til nemmere afbræk?

Måske det er kosttilskuddet der begynder at virke, eller er det mit løb og sundere mad?

5 kommentarer:

  1. Sådan arrangement har vi også i vores kirke. Har været der flere gange og det er så hyggeligt. Alberte elsker at komme i kirken og har gået til både babyrytmik og dagpleje legestue der. Jeg kan også godt lide at komme der men det sker desværre for lidt. Er helt sikker på at dit løb og kost er med til at give dig overskud i hverdagen. Her har jeg lært at overse vasketøj og lign. og acceptere den nemme løsning til aftensmad til fordel for samvær med min familie.

    SvarSlet
  2. Først vil jeg lige sige, at det er dejligt at høre historien fra kirkerummet, det var varmer et præstehjerte som mit! Lige fortiden synes jeg, at alt løber fra mig, så jeg glæder mig til at kunne trække luften ned i maven og finde og SE de små afbræk i hverdagen, - de er der jo, det er bare om at åbne øjnene og se dem:-)
    God tirsdag
    Karen

    SvarSlet
  3. Jeg tror, at det du lige netop gør med din søn at tage ham med ud at handle ind, hvor I samtidig får gået en tur og snakket om dagens hændelser er med til, at give både ham og dig et lille break fra hverdagens travlheder.

    Men ellers så er mit råd, at lade de kære børn få ro i form af små projekter som perler, spille spil og små snakke om, hvad der har hent sig i løbet af dagen et godt afslapningsfif.


    Mvh Helena

    SvarSlet
  4. Ja man kan kun stoppe op når man er bevidst om at prioritere det ellers suser hverdagen hurtigt afsted. Tror man skal bruge de små afbræk der naturligt opstår i hverdagen og når muligheden byder sig. Det er svært at planlægge, andet end selvfølgelig at sætte tid af i kalenderen til ingenting og så se hvad der opstår derfra :)

    SvarSlet
  5. Libbie, et dejligt indlæg og vigtigt ligeså.
    De der små stunder i travle tider er SÅ vigtige! Jeg prioriterede idag at cykle direkte hjem fra arbejde, og så gemme forberedelsen til når Magnus sover.
    Jeg ELSKER babysalmesang. Så givende og smukt i kirkerummet.
    Knus og kram med tordnbrag fra 8520;-)

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)