fredag den 24. april 2015

Om at være tilstede og nærværende



Min udsigt tirsdag eftermiddag efter arbejde. Lovely. Kort tid forinden havde jeg Anna ved min side, men en kop varm kakao i hånden (vi elsker friheden i vores Dolce Gusto...!) og Emil havde nydt hele 2 colais..

Emil satte sig overfor mig, og fortalte vidt og bredt om de sørøvere der havde begravet en skat nede i børnehavens sandkasse, og om hvordan de i grupper med et fint skattekort, skulle finde frem til skatten. Han var meget optaget af dagens begivenheder, og da han havde fået afløb for tankerne, forduftede han hen i sandstakken med sine små biler.

Det gav mig næsten en halv time, hvor jeg kunne sidde ligeså stille og nyde mit patchwork og solens varme stråler. Du danske sommer jeg elsker dig.

For nu havde jeg lyttet og været nærværende. Jeg havde givet mig tid til at stille spørgsmål om sørøvere, og om hvad skatten indeholdt. Anna havde ikke behov for small talk, men sad alligevel lidt sammen med os og lyttede interesseret til sin lillebrors oplevelser.

Det oplever jeg ofte, at hvis jeg afsætter tid til at være ved dem, lader vasketøjet ligge og indkøbsposen stå fremme, så har de "mor-tid" og fordufter når de har fortalt og malende beskrevet om ligegyldige tøse-fejder, dumme lærer der drikker te, en skolemælk der var lunken, et fedt move på løbehjulet eller et glemt håndklæde til idræt. Og alle børn har behov for at fortælle, og de har behov for at vi voksne lytter og er forstående.





Lækre lynhurtige friskbagte muffins med skovbærmarcipan efter denne opskrift
Odense Marcipan har sendt mig en prøve på skovbærmarcipanen.
Jeg har selv bagt dem og brugt mine egne ingredienser og tid.
Give it a try!

6 kommentarer:

  1. Det er så rigtig - oplever det samme med både Jacob og Mads. Derfor starter vi ofte med at lege/tegne/klippe sammen og så udvikler deres leg sig langsomt væk fra mig ;o). God weekend.

    SvarSlet
  2. Dejligt indlæg. Du er så god til at de tanker om de gode hverdagsting. Jeg nyder også hver dag at prioritere tid med Magnus og bare være familie -så må det praktiske altså vente;-)

    SvarSlet
  3. Ja, det er rigtigt. Tak for påmindelsen.
    Man bliver også selv så dejlig varm om hjertet over at prioritere dem. Jeg er egentlig ikke kæmpe fan af patchwork, men jeg synes, at dine mønstre og farver der er meget smukke sammen.

    SvarSlet
  4. Det ser drønhyggeligt ud :) Når jeg ser dine patchworks overvejer jeg at gå igang, men er alligevel så fornuftig at jeg "lige" skal være færdig med mine igangværende projekter først :)

    SvarSlet
  5. Jeg ELSKER simpelthen bare, når Bettefisen fortæller lidt om, hvad han/de har lavet den pågældende dag i vuggestuen. Han er kun 2,5 år, men alligevel elsker jeg, når han fx fortæller mig, at de har tegnet, plantet solsikker, leget i legehus, leget med biler sammen med den og den osv. Det er ikke de lange fortællinger, men små sætninger og brudstykker - det er vidunderligt for mig, at få et lille indblik i hans liv, når jeg er på arbejde og høre, hvad han går op i <3

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)