tirsdag den 11. august 2015

Læseliste #3



Den kommer ofte til mig som lyn fra en klar himmel, læselysten - så sluger jeg den ene bog efter den anden, kan knap nok lægge bogen fra mig på trods af at der skal røres i sovsen eller Emil viser mig sin nyeste Lego kreation....

Sådan har det også været denne sommer, og er det faktisk stadig! And I love it

Jeg blev færdig med "En plus en" af Jojo Moyes og til sidst greb den mig. Historien var utrolig sød og hjertevarm, og så skriver hun altså bare så godt. Så det endte med at jeg i Skagen løb ind i en boghandel hvor ekspedienten helt nede på jorden og på rungende nordjysk anbefalede mig "Hvalernes sang" af samme forfatter. Den græd jeg faktisk over!.. It has never happened before...
LÆS DEN!

Hjemme igen tikkede der en sms ind fra biblioteket at "A for alibi" af Sue Grafton var kommet til mig. En krimi serie tilbage fra 1982 som min veninde har anbefalet mig. Jeg læste den lynhurtigt. Var SÅ klar til en krimi ovenpå Jojo´s kærligheds tekster. Nu har jeg bestilt "B for bedrag" og "C for chok". Håber de fanger mig lige så meget.

I går aftes læste jeg sidste side af "Ejnar og Johanne" af Inger Lise Hjordt-Vetlesen, en fortælling fra det tyvende århundrede. En sød nemt læst bog om Ejnar´s liv fra fødsel til død skrevet af hans datter.

Derefter fik jeg læst de første 20 sider af "Paper Towns" af succes forfatteren John Green. Bogen købte Anna i sommerferien, for de fødselsdagspenge hun fik af oldemor. Hun lå inde i campingvognen i to døgn vel nærmest, og var helt væk i den. Nu er det så min tur, så må vi se om hun vil have mig med i biografen og se den, når jeg er færdig...



På min læseliste har jeg lige nu,

Langebro med løbende figurer af Bjarne Reuter

Feriegæsterne af Emma Straub

Italiensvej af Anna Grue

Alt det lys vi ikke ser af Anthony Doerr

Brudeskibet af Jojo Moyes


Hvad læser du? Noget der kan anbefales....?

3 kommentarer:

  1. Jeg har det på helt samme måde - når jeg bliver ramt af læselysten, læser jeg tre-fire bøger i streg! Jeg er glad for, at du deler din læseliste og dine anmeldelser, det er nemlig altid skønt med inspiration!

    SvarSlet
  2. Hvis du kan li en go krimi, kan jeg anbefale Åsa Larsson.

    SvarSlet
  3. Dejligt med inspiration - jeg havde hende du forlod af jojo Moyes med på ferien. Men den var væk efter den første uge, da vi ikke var i Dk var der ikke rigtig mulighed for nyindkøb. Prøvede sat downloade en bog til iPaden, men det kunne jeg ikke rigtig finde ud af.. Vil gerne have en bog i hånden, så jeg fik læst nogle guidebøger. Nu er hvalernes sang på natbordet.

    SvarSlet

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)