onsdag den 26. oktober 2016

Hvordan gik det så?

Lune bløde boller med masser af gurkemeje, sødet med lækker stikkelsbær marmelade. Jeg er fan af en blæsende lørdag 🍂 #sponsoreret #dengamlefabrik #hjemmebag

Status på sidste indlæg

....jeg fik bagt de skønneste, mest fluffie luciaboller hvor gurkemejen gir´ den bløde gule farve.

....jeg endevendte min garderobe. Fik solgt næsten alle mine hjemmesyede kjoler, som er blevet for store. De gik som varmt brød, i en gruppe på facebook, virkelig skønt, når nu de bare var gemt væk.

....fik sorteret med hård hånd og ryddet op. Fik sommertøjet lagt væk og "fandt" lækre lune sweatre frem. Synes pludselig, at jeg nu har en fantastisk alsidig garderobe.

....tog alle 3 børn med i bio. Vi så Trolls, en super sød, flot og yderst farverig film. Ingen går sure ud fra biografen, når de har set den! At det så er Stine Bramsen og Christopher, der lægger stemme til to karakterer i filmen, gør den bestemt ikke ringere....

....indgik jeg et nyt samarbejde med min hækle-glade mor. Hendes mønstre og opskrifter vil fremover være at finde lige her under hendes helt eget faneblad

....jeg har gået lange raske kilometer med Anna eller Victor ved min side. Ufattelig så megen seriøs og dyb samtale man kan nå på 6km!

....fik genoptaget en gammel succes med at lave smoothies-is. Børnene kunne seriøst leve af dem, hvis de fik lov

....kom til at starte forfra på "Modern Family" på Netflix. Men hallo, når jeg alligevel stadig kan grine højt af Phil og ikke kan huske nogen af afsnittenes udfald, så er det vel lige meget.....

....fik købt 1 adventsgave til Emil, come on, sidste år var jeg meget længere i min planlægning af fordel-december-omkostningerne!!

....lavede madplan fredag eftermiddag. Søndag eftermiddag var den allerede ude af kurs. Men med en super skarp finte og ombytning af dage, fik jeg hurtigt skuden vendt igen. Det MÅ ku´ lade sig gøre!

....mandag morgen, efter ferien, valgte Emil så, at kaste op i dobbeltsengen kl. 05.20 (fan-fucking-tastisk)....eller noget. Så tager man lige sten-saks-papir på hvem der "vinder" barnets 1. sygedag

Håber I alle har haft en dejlig oktober måned, og er klar på november. Jeg undres stadig voldsomt over, at årets 11. måned står for døren, shit hvor tiden styrter af sted.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg elsker hver kommentar jeg får, og er du ny så kigger jeg forbi hos dig :)